Skolebestyrelsesvalg

Næste skolebestyrelsesvalg finder sted i foråret 2016. De valgte medlemmer starter så i skolebestyrelsen august 2016.

Alle forældre med forældremyndighed over et barn på Dronninggårdskolen har stemmeret og kan vælges til skolebestyrelsen.

Ønsker du at stille op til skolebestyrelsen, skal du kontakte den nuværende formand for skolebestyrelsen, senest 10 dage efter valgmødet, hvis sådan et bliver holdt.

Valget styres af en valgbestyrelse, der består af skolens leder, formanden for den afgående skolebestyrelse samt et skolebestyrelsesmedlem.

Afstemningen foregår skriftligt og alle skal stemme på 4 kandidater. Der er mulighed for at stemme pr. brev. Skolen kan beslutte, at afstemningen foregår digitalt. Hvis der ikke er flere kandidater til skolebestyrelsen end der er poster, kan skolen vælge at afholde fredsvalg.

Folkeskolerne i Rudersdal Kommune holder normalt valg til skolebestyrelsen hvert 4 år, men i forbindelse med implementeringen af Skolereformen har Rudersdal Kommune besluttet at vi er valgt for en 2 års periode. Det betyder at alle medlemmer er på genvalg ved næste valg. 

Det er politikerne i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune, der bestemmer de overordnede regler for skolebestyrelsesvalg. De følger bekendtgørelsen fra Undervisningsministeriet.